Sådan skaber du et personligt brand online
Det kan godt virke skræmmende at skulle til at opbygge et personligt brand. Men der er hundredevis, måske tusindevis af andre, som laver præcis det samme som du gør. Et personligt brand adskiller dig fra den grå masse.
Når det er sagt er et personligt brand ikke nødvendigvis det samme som at være kendt. Hverken generelt, eller i din branche.
Der findes masser af selvstændige med stærke personlige brands, som hver dag får nye følgere, som aldrig havde hørt om dem dagen før. Men de nye følgere kommer til og hægter sig på, fordi de kan andre har hægtet sig på personen, og fordi de kan mærke personen i den måde han eller hun kommunikerer på.
Drop at finde det der gør dig unik
Mange brandingeksperter vil fortælle dig, at du skal starte med at finde ud af, hvad det er der gør dig unik. Og det er også en god idé hvis du allerede nu kan sige, hvorfor du er unik til det du gør.
Men nogle gange er der bare ikke meget forskel på en selv og ens konkurrenter. Og så kan altså det være rigtig svært at pege på præcis den ting, som gør en unik.
Desværre er der mange som hænger sig i dette punkt. At finde det unikke.
Det er slet ikke nødvendigt lige nu.
Først og fremmest handler det om at komme ud over stepperne og vise hvad det er du kan (det kommer jeg ind på om lidt). Når du begynder at vise hvad du kan, og vise det over for andre mennesker, så vil du få respons. Og det er her du vil begynde at opbygge det som er unikt ved dig. Det er altså en process du skal igennem, for at finde ud af det.
Når du har fundet ud af hvad der gør dig unikt, kan du tilpasse din profil og dit brand. Men det er altså meget sjældent noget som bare lige kommer til en.
Tip: Passion og hårdt arbejde kan føre dig hurtigere igennem denne process.
Find navnet på dit personlige brand
Navnet på dit personlige brand skal være catchy. Har du et specielt navn som relativt få hedder, så kan det være en fordel at bruge det som dit personlige brand.
Men hedder du Thomas Sørensen, så må du i tænkeboks. Ikke at du skal til at gå til numerolog, men hvis dit brand navn er for almindeligt, så forsvinder du for nemt i mængden.
Du kan overveje at bruge navnet på det du laver i dit brandt, og eventuelt inkludere dit navn.
Start en blog
En blog er faktisk bare en del af en hjemmeside. Men bloggen vil blive omdrejningspunktet i dit personlige brand. Det er her du skal vise hvad du kan, hvorfor du kan det, hvor godt du kan det, hvem du hjælper osv.
Du skal starte med at registrere dit domænenavn og et webhotel. Domænenavnet skal være navnet på dit personlige brand. Derfor er det en god idé at teste, om dit personlige brand er ledigt som domænenavn, inden du beslutter dig for dit navn.
Test om dit navn er ledigt her.
Når du skal registrere dit domæne kan du gøre det hos en webhotel udbyder. Jeg kan vamrt anbefale den danske webhost UnoEuro. Her kan du registrere dit eget domænenavn og webhotel på under 5 minutter.
Når du har registreret det, kan du i deres kontrolpanel hurtigt installere hjemmeside systemet WordPress. Det er det mest brugte hjemmeside system i verden og er perfekt til at bygge et professionelt personligt brand op på.
Når du har installeret WordPress er du faktisk i gang, men det vil være en god idé at gøre noget ved designet.
Da du skal opbygge et professionelt personligt brand, vil jeg anbefale dig at investere i et design – eller tema som det hedder i WordPress sprog.
Her på siden bruger vi et tema fra StudioPress. Det er opbygget som et magasin og egner sig faktisk også ganske udemærket til personlige blogs og personlige brands.
Kan du ikke finde noget hos StudioPress, kan du gå på opdagelse hos ThemeForrest som har over 1000 WordPress temaer. Sørg for at find et der er mobilvenligt (responsive).
Skriv en om-mig side
Nu er det tid til at lægge noget indhold på din om-side. Din om-side er den side som fortæller hvem du er.
Titlen og overskriften på din side kalder du din beskæftigelse efterfulgt af ordet ekspert. Ja du læste rigtigt. Du starter med at kalde dig ekspert.
Det skyldes, at folk googler eksperter. Det kan være alle lige fra mulige kunder til journalister. Vær opmærksom på at ekspert er ikke det samme som über-nørd. Ekspert betyder bare at du ved noget mere end andre.
På din om-side skriver du så om, hvorfor du brænder for det du laver, hvad det er du kan, gerne hvem du har løst opgaver for samt hvordan folk kan få fat i dig.
Du bliver ikke færdig med din om-side i dag. Det er en process. Jo mere du arbejder med dit brand, des stærkere og skarpere bliver din om-side.
Find 10 emner til din blog
Du skal til at finde noget at skrive om på din blog. Hele 10 emner skal du have fundet. Og det er faktisk nemmere end du tror. Du ved hvad du fagligt interesserer dig for.
Der findes nogle gode online værktøjer som kan kæde disse ting sammen med, hvad brugerne på nettet leder efter.
På Keywordtool.io kan du indtaste et ord, og så viser værktøjet dig en masse søgninger som folk bruger, hvor dette ord indgår.
På Rebutter.me kan du ligeledes indtaste et ord og få vist hvad folk søger på. Men til forskel for KeywordTool, så viser Rebutter.me kun hv-spørgsmål.
Se nu om der er nogle trends i det folk søger efter. Du skal altså finde ud af hvilke svar de leder efter, og så skal du give dem svarene på din blog.
Du øser bare ud af al din viden. Så meget som muligt. Du skal ikke være bange for at give for meget gratis væk. Der skal nok være rigeligt med købere.
Med disse to værktøjer finder du nemt 10 emner.
Afsæt faste skrivedage
Afsæt en 4-6 skrive dage den kommende måned. Skriv nu så meget du kan på disse dage. Du vil opleve, at nogle gange kan du kun nå at skrive om ét emne på en dag. Andre gange kan du nå flere på en dag.
Når de første 10 emner er behandlet og udgivet på din blog, så sætter du 2 skrivedage af hver måned resten af året. Det er vigtigt at du fortsætter med nye emner og nye vinkler på din blog.
Sæt de sociale medier i spil
Den største fejl folk begår, når de skal sætte de sociale medier i spil, i forhold til deres personlige brand er, at de breder sig ud over for mange medier.
Start med at liste alle de sociale medier op, hvor du tror du vil kunne opbygge en følger skarer. Se evt. hvor dine konkurrenter er og om de har opbygget en følgerskare. Det kan være:
Nu prioriterer du de sociale medier. Hvilket et er mindst vigtigt? Stryg det så fra listen.
Vurder igen hvert eneste. Hvilket er mindst vigtigt? Stryg det fra listen.
Sådan gør du til der kun er ét socialt medie på listen. Det er dét medie du skal bruge krudt på. Opret en profil eller en side her (er det på Facebook bruger du en side).
Bemærk, det kan være en god idé at registrere dig på de medier du lige har strøget så du sikrer dig en profil. Men det er ikke meningen du skal bruge tid på dem (endnu). Det kan komme senere.
Lige nu handler det om fokus på ét socialt medie.
Nu har du en platform til at poste de artikler du skriver på din blog, sammen med andre artikler inden for samme branche. Igen vær ikke bange for at dele. Heller ikke dine konkurrenters artikler. Det du deler kommer mangfoldigt igen.
God fornøjelse med dit personlige brand.