Hav værktøjet i orden og fokuser
Man skal ikke have været selvstændig erhvervsdrivende ret længe, før det står klart, at det det kræver en indsats at holde fokus. Foruden selve kernekompetencen er der 117 ting, som også er vigtige og kræver opmærksomhed, og i sidste ende truer med at tage fokus helt væk fra det egentlige. Skal virksomheden fortsat udvikles, gælder det om at minimere distraktionerne. Læs med her, og se et par forslag til, hvor du med fordel kan optimere.
Optimer arbejdspladsen
Langt de fleste selvstændige sidder i dag ved computeren størstedelen af arbejdsdagen, og derfor skal udstyret naturligvis være i orden. Brug hellere nogle tusinde kroner ekstra på en kraftig og hurtig computer, som opfylder dine krav fuldt ud og lidt mere til. Der er intet så frustrerende som en langsom eller svigtende computer, der tager opmærksomhed fra det egentlige. Det koster penge, og i det lange løb langt flere, end du har sparet ved at købe udstyret for billigt.
Det samme gælder naturligvis dine kontormøbler, hvor stolen og skrivebordet spiller helt centrale roller. Møblerne skal hjælpe dig med en ergonomisk siddestilling og være tilstrækkeligt komfortable til, at du kan opholde dig mange timer på pladsen, uden at irriteres over knirkelyde og halvdefekte gaspatroner. Også her kan en billig løsning i længden være dyr. Hvis du skal have kunder på besøg, må det også gerne se lidt stilfuldt ud. Det er ikke altid, det kan opnås med de ellers så populære hæve/sænke-borde, men det er bestemt også muligt at få faste skriveborde, som både kan indstilles og er i høj designmæssig kvalitet. Se for eksempel udvalget hos Danske Rumas, der har specialiseret sig i kontormøbler. Køb skrivebord her, hvis du er til godt dansk design i gedigen kvalitet.
Optimer projektstyring og tidsregistrering
Især hos mindre virksomheder ses det ofte, at projekter og registrering foregår i et løsbladssystem, som mildest talt ikke er optimalt. Håndskrevne noter og kaffepletter er dagligdag, og når der ved lejlighed skal følges op, går der timer med at stykke det hele sammen. Alle disse standardopgaver løses i dag meget mere effektivt med elektroniske hjælpemidler. Det tager ikke længere tid undervejs, det giver et bedre løbende overblik, og opsamling og fakturering går som en leg.
Et godt eksempel er danske Kala, der har udviklet et brugervenligt komplet værktøj til tidsregistrering og projektstyring. Alt foregår via en app på din smartphone, hvor både tidsforbrug, kørte kilometer og forbrugte materialer kan registreres på farten. Smartphonen har du altid hos dig, og den er live integreret med økonomisystemet hjemme i virksomheden. Alt foregår med andre ord i realtid, og alle medarbejdere kan løbende indrapportere. Værktøjet er også en glimrende hjælp for dig som leder, idet du når som helst og hvor som helst kan tilgå alle projekter og følge op på status. Fra app’en kan du også udelegere og omfordele opgaver på farten til de enkelte medarbejdere. Klik her, hvis du vil vide mere.
Boykot Facebook og mail
Som selvstændig erhvervsdrivende bestemmer du selv over din tid, og derfor kan det være fristende at tjekke Facebook og mail ganske ofte. Måske bruger du den ene eller begge kanaler i arbejdet, men de er tidsrøvere, som let kan distrahere og fjerne fokus. Undersøgelser viser, at det kan tage helt op til 20 minutter at genvinde fuld koncentration efter en forstyrrelse, så vælg dine forstyrrelser med omhu og reducer alt, hvad du kan. En decideret boykot af Facebook og mail er måske for drastisk, men mange vil kunne få mere fokus, hvis brugen reduceres. Vælg for eksempel at nøjes med at tjekke i pauserne eller på fastlagte tidspunkter hen over dagen.