AIDA markedsføringsmodel

Salg og markedsføring
AIDA modellen

Den mest kendte markedsføringsmodel der findes er AIDA modellen. AIDA er en forkortelse for attention, interest, desire og action, som frit oversat betyder: Opmærksomhed, interesse, behov og handling.

AIDA modellenAIDA modellen bliver typisk brugt hvor der er mulighed for en lidt længere kommunikation, det kan f.eks. være i en salgstekst eller en reklame. Lad os kigge lidt nærmere på den.

Attention (opmærksomhed)

For at markedsføringen skal virke, er det vigtigt at starte med at skabe opmærksomhed. Nogle gange ser man f.eks. et fængende billede. De typiske billeder kan være en sexet mand eller kvinde (afhængigt af målgruppen selvfølgelig), men det kan også være et udsnit eller noget med skarpe kontraster. Opmærksomheden kan også skabes ved hjælp af en god overskrift. Den kan f.eks. være provokerende, spille på vores frygt eller på vores forfængelighed.

Interest (interesse)

Når opmærksomheden er fanget så skal interessen udbygges. Er kommunikationsformen i tekst, kan det være noget med at understøtte overskriften, f.eks. i form af fakta-tal eller ved at pirre målgruppen yderligere. Igen det varierer efter hvilket produkt eller budskab man vil ud med.

Desire (behov)

Herefter skal behovet skabes. Her skal man binde den indledende opmærksomhed og interessen sammen og hvor målgruppen skal opdage at de har brug for det produkt der markedsføres.

Action (handling)

Til slut kommer handlingen. Handlingen er der hvor målgruppen skal tage action på det der kommunikeres. Det kan f.eks. være at de skal ringe eller kontakte  virksomheden, at de skal komme ned i butikken på et bestemt tidspunkt, eller andet der for brugeren til at handle på det der er blevet kommunikeret.

Hvis du synes denne model ser bekendt ud, så er det nok fordi den har en del år på bagen. Modellen her er nemlig helt tilbage fra 1898. Næste gang du ser en reklamefilm eller læser et salgsbrev, så prøv at huske på AIDA og se om du kan genkende elementerne i reklamen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *