Enhver håndværker behøver varmt arbejdstøj om vinteren

Arbejdsmiljø
Arbejdstøj

Vinteren kan være ubehagelig og lang at komme igennem for en håndværker uden det rette arbejdstøj. Varmt, slidstærkt og behageligt tøj et must under udendørs arbejde – uanset arbejdsform. Her får du tips til, hvilke materialer og detaljer der gør arbejdsdagen lunere og bedre.

Kom varm igennem vinteren med arbejdstøj

En arbejdsjakke kommer du ikke uden om som håndværker med udendørs arbejde. Her kan kvaliteten være altafgørende for dit velvære under arbejdet. En solid vinterjakke er selvfølgelig at foretrække. Vær opmærksom på, at jakken er vind- og vandtæt, så den skærmer mod nedbør og kulde. Det rigtige for i arbejdsjakken har stor betydning for, om du kan holde varmen. Vælg for eksempel for af bomuld og polyesterfyld. Hvis du er til det, kan du med fordel vælge en lidt længere model. Under jakken kan du have en lun og tyk fleecetrøje eller en strikket sweater.

Du kan sagtens stadig ligne en klassisk håndværker, selvom du bærer vinterbukser. Du skal blot finde vinterbukser, som er fremstillet af en producent af arbejdstøj. Vælg en håndværkerbuks, der er foret. Et godt valg af for til arbejdsbukserne er quilt, der er et trelagstekstil.

Termotøj er lavet af et varmeisolerende materiale, som giver optimal varme. Termobukser, -veste, og -jakker holder enhver håndværker varm og tør igennem vinteren. Du kan også finde blødt og lunt termoundertøj.

Lunt tilbehør til udendørs arbejde

Som håndværker har du nærmest konstant dine hænder i brug, og et par kvalitetshandsker er en vigtig investering i vinterperioden. For at holde hænderne tørre, kan du vælge et par med en vandtæt membran. Materialer som neopren og polyuretan er slidstærke og optimale i håndfladerne, når klimaet er koldt. Fleece er også et lunt og anbefalelsesværdigt handskemateriale.

En varm hue er også et must til udendørs arbejde om vinteren. Prioriter for eksempel en robust og kraftig hue med øreklapper. Med den får du optimal komfort og varme. Vind- og vandafvisende huer er at foretrække om vinteren. En hue, der er foret med for eksempel pels eller fleece holder ørerne varme.

Mange undervurderer komforten ved et par lune arbejdssokker. De rette sokker kan give markant øget velvære under udendørs arbejde i vintervejr. Vælg et par, der er designet til at holde dig varm i kulde. Det er en god idé at lægge vægt på fodbeklædning, der absorberer fugt og kontrollerer varme. Hold også gerne øje med, om sokkerne har et isolerende luftlag mellem foden og skoen. Uld er et blødt og lunt materiale, for eksempel Merino uld. Vælg eventuelt knæstrømper for ekstra varme.

Arbejdstøj behøver ikke være dyrt, selvom kvaliteten er høj. Mange kendte producenter af arbejdstøj går op i at sælge tøj i et prisleje, hvor alle kan være med. Arbejdstøj fra kendte producenter kan shoppes i fysiske butikker landet over. Du kan også finde arbejdstøj fra forskellige anerkendte producenter samlet i forskellige webshops.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *