Få et bedre indeklima på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø
Varmt kontor

Én ting er at den høje varme er dårlig for virksomhedens effektivitet, noget andet er at dårligt indeklima også er skidt for medarbejdernes helbred. Så gør man ikke noget ved problemet, kan det få meget mere langtrækkende konsekvenser for medarbejderne og dermed for virksomheden eller organisationen.

Hvis du arbejder på kontor, så kender du helt sikkert fornemmelsen af dårligt indeklima. Især hvis der er tale om en moderne glasbygning. Solen bager ind på de store glaspartier fra tidligt morgen – tidligere end de ansatte møder ind på arbejde – og hele kontorbygningen fungerer som ét stort drivhus. Hvem har lyst til at arbejde i et drivhus? Er du arbejdsgiver, så kender du det både fra egen krop og fra de klager, du modtager fra dine ansatte.

Hvilken effekt har for høj varme på arbejdsmiljøet?

Du kender sikkert de dage på kontoret, hvor du sveder så meget, at du kan mærke det løbe ned under armene, og hvor benene klistrer til kontorstolen. Det i sig selv er virkelig ubehageligt, og hvis man er så uheldig at arbejde på et kontor, der fungerer som et drivhus, som vi beskriver det ovenfor, så er det store dele af året, at dette er en udfordring. Ikke kun i de allervarmeste sommermåneder.

Noget helt andet, og noget som måske er endnu mere interessant for dig, hvis du er arbejdsgiver, er at nyere undersøgelser har vist et både overraskende og lidt skræmmende resultat. Du kender sikkert fornemmelsen af at høj varme og dårligt indeklima gør at du mister koncentrationsevnen og hele tiden kommer væk fra det du var i gang med. Ellers at du ikke synes at du kan tænke særlig klart. Ingen af delene er fremmende for hverken din personlige succes eller for virksomhedens. De omtalte undersøgelser sætter tal på denne fornemmelse, for det viser sig, at for hver varmegrad temperaturen stiger over 23 grader, falder menneskers produktionsniveau med 5%. Du kan selv måle den aktuelle temperatur på netop jeres kontor og lave det skræmmende regnestykke.

Varmt kontor
Én ting er at den høje varme er dårlig for virksomhedens effektivitet, noget andet er at dårligt indeklima også er skidt for medarbejdernes helbred. Så gør man ikke noget ved problemet, kan det få meget mere langtrækkende konsekvenser for medarbejderne og dermed for virksomheden eller organisationen.

 

Andre ulemper

Udover varmen og dens dårlige indflydelse på arbejdspladsens indeklima og produktivitet, så fører solen i kontorbygninger med store glastuder også en anden gene med sig. Det skarpe sollys går nemlig ind og laver genskin i alle de mange computerskærme et moderne kontor er fyldt af. Det kan gøre det nærmest umuligt for medarbejderne at passe deres arbejde, hvis solen konstant skinner ind i skærmen. Man laver derfor ofte en masse manøvre, for at placere skriveborde i en helt bestemt vinkel i forhold til vinduerne. Dette er dog ikke altid optimalt, da det kan give mindre plads på gulvarealet og dermed andre gener for de ansatte på kontoret. I bygninger med meget glas, kan det også rent faktisk være en umulighed at finde den rette vinkel på bordet, da solen jo bevæger sig rundt i løbet af dagen.

En løsning på alle disse problemer er at beklæde sine glaspartier med solfilm.

 

Hvad er solfilm?

Solfilm er en løsning på problemerne med for meget solindfald i bygninger. I stedet for at bruge formuer på omfattende aircondition-løsninger, så kan beklædning af alle ruder med solfilm afhjælpe problemerne og skabe det gode indeklima som alle går og sukker efter.

Solfilm er en tynd beklædning, der klistres på glasset. Du kan så godt som ikke se solfilmen og der er altså fuldt udsyn ud af ruderne. Solfilmen indeholder en række metaller, der reflekterer solens stråler og sender dem tilbage mod solen igen. Dette kan sænke rumtemperaturen med op til 6 grader, fjerne 95% af al genskin i computerskærme, og som om det ikke var nok, så blokerer filmen også for UV-stråler, der får møbler og andet til at falme.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *