Men det drejer sig stadig om det samme: en sidste anstrengelse for at redde en krakelerende virksomhed fra konkurs. De fleste vil nok være enig i at rekonstruktion lyder mere positiv end betalingsstandsning. Så vidt så godt.

Men positive udtryk og gode tanker alene er langt fra nok til at redde en virksomhed i økonomisk udføre. Der skal mere til.

Når en virksomhed er lukningstruet pga. dårlig økonomi, er rekonstruktion den sidste og eneste chance for igen at komme på fode.

Betalingsstandsning er kun det første skridt

Tidligere blev det kaldt for betalingsstandsning, fordi det er det første skridt i rekonstruktionen. Og det er det stadigvæk.

Betalingsstandsning går ud på at virksomheden standser alle betalinger brat. Problemet er nemlig ret kompleks og har også med psykologi at gøre. Når det rygtes at en virksomhed måske har økonomiske problemer kan det hurtigt sætte reaktioner i gang som accelererer sammenbruddet. Situationen er måske slet ikke så alvorligt, men rygter kan gøre den til en katastrofe.

Rygter om økonomiske problemer får nemlig typisk kreditorer til at opkræve alt udestående med det samme. Selv om det bryder evt. kreditaftaler. De er bange for at miste deres penge og prøver derfor at kradse ind hvad de kan så længe det stadig er muligt.

Og det kan nemt være det strå der knækker kamelens ryg. Når alle kreditorer kappes om at inddrive deres udestående penge sætter det en økonomisk nedsmeltning hos den havarerede virksomhed i gang. Det ender med at nogle, eller alle af kreditorerne alligevel ikke kan få deres penge, når virksomheden ender i konkurs.

Betalinsstandsning er derfor vigtigt for både rekonstruktion og for kreditorerne.

Ny forhandling af økonomiske forpligtelser

Selve virksomhedens rekonstruktion begynder med det næste skridt: genforhandling med alle kreditorer og samarbejdspartere.  Der skal laves økonomiske analyser og planer hvor alle skal være involveret og tilgodeset. Dette kræver eksterne konsulenter, som skal være uafhængige og upartiske.

Skifteretten kan involveres om nødvendigt. Men som regel er det en fordel hvis der kan laves det der kaldes udenretlig rekonstruktion. Når skifteretten holdes udenfor, behøver men nemlig ikke overholde konkurslovgivningens regler.

Udenretlig rekonstruktion har også en anden fordel: når den ikke går igennem skifteretten skal den heller ikke offentliggøres i Statstidende.

Det giver bedre arbejdsro for alle involverede og holder rygtekøkkenet på lavt blus.

Akkord er altid bedst

En rekonstruktion har de bedste chancer for succes hvis alle involverede er i akkord. Dvs. de er enige om fremgangsmetoden og aftalerne.

Akkord betyder i praksis afdragsordninger og evt. delvist gældseftergivelse. Muligvis bliver nogle af virksomhedens aktiver solgt, men kun i det omfang at det ikke skader virksomhedens chancer for overlevelse. Ellers ville det være en destruktion frem for en rekonstruktion.

En rekonstruktion kan også ende med at en sund del af virksomheden bliver skilt af. Den kan så overleve mens resten ender i konkurs.

Uanset hvad, der er kun to mulige resultater med en rekonstruktion: Enten overlever virksomheden, eller den ender i konkurs.

En rekonstruktion er på den ene eller anden måde altid et kompromis. Der er ingen garanti for at den vil lykkes, men det er altid værd at prøve.