Spot på det mangfoldige erhvervsliv ved Frichsparken

Iværksætteri

I det aarhusianske erhvervsområde ved Frichsparken på Søren Frichs Vej i Aabyhøj skyder den ene virksomhed efter den anden op i disse år. Området huser både små, lokale virksomheder og de helt store spillere på markedet. Tag et kig med indenfor hos én af hver i denne artikel. 

 

Om der er langt fra vin og spiritus til kopimaskiner og måleinstrumenter, må være op til dig selv at afgøre. Ikke desto mindre er det et miks af de to verdener, der blandt andet møder dig, hvis du stiller dig midt på Søren Frichs Vej i Aarhus – kort fra der hvor Aarhus Å møder Vestre Ringgade. I nummer 40B ligger Vinkyperen, der specialiserer sig i salg af vin og spiritus, både i butikken i Frichsparken og på Vinkyperen.dk. Imens bliver der rodet med elektronik og spændende totalløsninger i nummer 34C, hvor Aarhus-afdelingen for den japanske teknologivirksomhed Konica Minolta holder til.

Konica Minolta

 

Verdensomspændende hardwareteknologi midt i Aarhus

Den store Konica Minolta-afdeling på Søren Frichs Vej er resultatet af en fusionering mellem de tidligere afdelinger i Frichsparken i Aarhus og på Hjulmagervej i Vejle. Afdelingen er omdrejningspunkt for salg og drift af Konica Minoltas verdenskendte hardwareløsninger inden for print, kopi og scan. Alene i Danmark står omtrent 25.000 printere fra Konica Minolta hver dag og gør deres arbejde hos virksomheder rundt om i landet. Det stiller høje krav til kvaliteten, men også til udvikling af nye produkter. Bag de grå mure er der derfor altid fuld fart over feltet i forhold til at udvikle nye totalløsninger til både private og erhverv.

 

Velassorteret perle af en vinhandler

Knapt så travlt er der hos Vinkyperen, hvor medarbejderne dog alligevel har hænderne fulde. Hylderne fra gulv til loft skal fyldes ud med udsøgte vine, der er håndplukket direkte fra producenterne. Butikken kører nu på 3. generation og har fra start været bygget op om den grundtanke, at god vin og spiritus kræver god vejledning. Det er ikke en hvilken som helst ekspedient nede i supermarkedet, der kan guide dig til valget af den bedste vin eller den bedste cognac.  Det kræver professionel ekspertise, og det er, hvad du får fra vinhandleren på Søren Frichs Vej.

 

Der er meget mere at komme efter for både privat- og erhvervskunder i området omkring Søren Frichs Vej. Både tandlæger, automekanikere, pizzeriaer og advokater har til huse her. Hvem ved – måske er din næste kunde eller samarbejdspartner at finde lige rundt om hjørnet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *