Nye værktøjer til effektivisering af danske virksomheder

Arbejdsmiljø

I takt med internationaliseringen bliver konkurrencen skærpet for virksomhederne generelt, og især på ledelsesplan skal der arbejdes både strategisk og visionært for at følge med. Blandt de mange konkrete udfordringer kan nævnes kampen for at skaffe finansiering til udvikling og vækst i et marked med forsigtige långivere, samt kampen for at kunne bevare og strukturere store mængder af ophobet viden i virksomheden. Sidstnævnte gælder måske især for helt store virksomheder, hvor de mange implicerede medarbejdere også kan have behov for kontraktstyring af meget store og komplekse projekter.

Lendino formidler lån og udlån af risikovillig kapital

Særligt for små og mellemstore virksomheder kan manglende finansiering af nye projekter og udvikling være en alvorlig flaskehals. Efter finanskrisen i 2008 er bankerne i høj grad blevet tilbageholdende med den risikovillige kapital, dels efter eget ønske, men til dels også som følger af skærpede krav fra de finansielle myndigheder, der kræver mere soliditet af bankerne. Indtil den er på plads, er de tvunget til at spare op til reserven i højere grad end tidligere.

1

Det øger naturligt interessen for at optage lån hos private investorer, og her har den relativt nye danske virksomhed Lendino.dk fundet en spændende niche. Lendino.dk fungerer nemlig som en markedsplads for udveksling af risikovillig kapital, og her kan både långivere og låntagere mødes. Virksomheden er stadig i vækstfasen, men mere end 60 virksomheder har allerede opnået risikovillig finansiering gennem platformen.

En af fordelene ved Lendino er, at platformen tiltrækker investorer med lokalkendskab, hvorved det lokale tilhørsforhold styrkes. Både institutionelle og private investorer kan byde ind med risikovillig kapital, og styrken ved konceptet er, at investoren kan sprede sin investering og risiko på flere forskellige projekter efter eget valg.

Lendinos bidrag i processen er at bidrage med kreditspecialister, som kreditvurderer de enkelte låntagere og fastsætter en rente, der står mål med risikoen. Lendino indestår også for at styre, at lånet afdrages og forrentes på månedlig basis, og at ydelserne fordeles i forhold til investeringerne. Forretningsmodellen er naturligvis, at Lendino tilbageholder en lille del af ydelserne som honorar for analyser, formidling og administration.

Som investor får man et langt højere afkast end markedsrenten eller typiske sikre investeringer i markedet, men til gengæld må man acceptere risikoen for, at låntager kan gå konkurs og dermed at det investerede beløb er tabt. Derfor gælder det som investor naturligvis om at sprede investeringen.

IntraNote formidler værktøjer til kontraktstyring og videnstrukturering

Danske virksomheder har for størstedelens vedkommende outsourcet de simple dele af produktionen, og lever i højere og højere grad af at udvikle og sælge viden og vidensbaserede produkter. Der forskes og udvikles i stor stil, men er virksomheden ikke gearet til at akkumulere og strukturere den værdifulde viden, vil en stor del af den gå tabt. Det kan dels ske, fordi de enkelte medarbejdere ikke har processer og værktøjer til at lagre informationen, eller at andre medarbejdere ikke ved, hvor informationen kan findes. Problemet vokser naurligt i takt med virksomhedernes størrelse.

Den danske virksomhed www.intranote.dk tilbyder standardiserede systemer, som effektivt kan strukturere tingene og forbedre erfaringsudvikling, projektledelse og overblikket generelt. Dette finder også anvendelse i forhold til eksempelvis kontraktstyring i større virksomheder og institutioner, hvor opgavernes kompleksitet og antallet af involverede parter gør det tvingende nødvendigt med stram styring og gennemsigtighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *