Derfor er firmagaver en god idé

Socialt

Firmajulegaver og gaver til andre anledninger er udbredt i de fleste firmaer, men der findes også arbejdspladser, der vælger at undlade firmagaven. For nogle medarbejdere har det ingen betydning, om der eksempelvis bliver smidt et par flasker vin efter dem fra firmaets side i anledning af julen, men for langt de fleste danskere bliver julen sat i forbindelse med gaver – også fra firmaet.

Firmagaver kan bidrage med mere, end du måske går og tror. De kan være med til at sprede glæde, motivation og generelt godt humør blandt de ansatte. Vi vil i det følgende tage et kig på, hvorfor firmagaver er vigtige for virksomheden og de ansatte.

Anerkendelse er vigtigt

Alle mennesker ønsker i bund og grund at blive forstået og anerkendt for deres arbejde – især af en arbejdsgiver. En firmagave giver medarbejderne indtryk af, at de værdsættes og anerkendes på arbejdspladsen. I store firmaer, eller små travle for den sags skyld, kan det være besværligt at anerkende hver enkelt medarbejders indsats for firmaet i løbet af året.

Her kommer julen især ind i billedet. Julen er en tid, hvor der bliver spredt ekstra glæde, og medarbejdere værdsætter uden tvivl en gave. Julen er en tid, hvor du kan vise dine ansatte, at du anerkender dem og på samme tid gøre dem opmærksomme på, at du værdsætter det stykke arbejde, som de hver dag ligger i virksomheden. Selvom der er lang tid til jul igen, kan du allerede nu begynde at lægge mærke til dine ansattes interesser, så du får de bedste forudsætninger for at give dem en personlig gave.

De ansattes motivation

Alle, uanset hvad de laver, har igennem deres karriere oplevet en flad og umotiveret medarbejder. Det kan ødelægge mange ting internt – også mere end du måske forventer. Motivationsfaktorer er enormt vigtige, hvad end det er i form af penge, tidligere fri, et godt resultat for virksomheden eller en firmagave.

En firmagave kan for mange medarbejdere være en motivationsfaktor. Nogle chefer vil sige, at der ikke behøver være anden motivation end det, at de ansatte har et arbejde. Til dels er det naturligvis også sandt, men det er desværre ikke helt sådan, at mennesket er skruet sammen. For at vi kan holde os kørende, er det nødvendigt, at der er grunde til, at vi skal holde os kørende.

Desuden vil du måske opleve, at enkelte ansatte arbejder endnu mere intenst og koncentreret med opgaverne. Det kan være, at de endda laver mere, end deres jobtitel foreskriver – blot fordi du gør lidt ekstra ved at give en gave.

Virksomhedens atmosfære

Der er mange måder, hvorpå du kan opnå en god atmosfære på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at der holdes en fornuftig tone, og at kolleger viser interesse for hinanden og anerkender hinanden. Anerkendelsen fra en firmagave smitter også af på den gode atmosfære i en virksomhed. Når alle er motiverede og føler sig værdifulde, skaber det glade medarbejdere og dermed en god stemning i det daglige.

Det psykiske arbejdsmiljø er mindst lige så vigtigt som det fysiske arbejdsmiljø. Hvis alle medarbejdere trives, vil meget af virksomhedens arbejde og dagligdag blive lettere. Det vil eksempelvis blive lettere at komme igennem travle tider, hvor stressniveauet er ekstra højt. Som regel er julen jo også en af årets travleste perioder, og derfor er det ideelt med netop firmajulegaven til at skabe en god atmosfære blandt de ansatte.

Gør din arbejdsplads attraktiv

Udvikling, udvikling, udvikling. Verden udvikler sig konstant, og virksomhederne er nødt til at udvikle sig med den for at sikre deres fortsatte eksistens. En attraktiv arbejdsplads sikrer dig, at dine vigtigste medarbejdere altid vil være der for dig, og at de ikke søger nye græsgange. Og hvis der skal ansættes nye og kvalificerede medarbejdere, er det ligeledes vigtigt, at din virksomhed fremstår attraktiv.

En firmagave kan naturligvis ikke sikre det hele, men det er med til at gøre din arbejdsplads attraktiv for de ansatte, som du måtte have på nuværende tidspunkt. Du kan også betragte en firmagave som en symbolsk gestus. Du får et virksomhedsbrand, der anerkender og værdsætter vigtigheden af det stykke arbejde, de ansatte hver eneste dag udfører.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *