Sådan holder du hjemmet frisk

Arbejdsmiljø

Et hjem bliver hurtigt et ensformigt sted at opholde sig. Særligt hvis man beholder den samme indretning i lang tid uden ændringer. Her kan du få nogle gode tips til, hvordan du skaber og bevarer en frisk energi i hjemmet. Det drejer sig kort sagt om at skabe fornyelser og ikke gå død i det samme. Hvis hjemmet har set ens ud i flere år, er der ikke noget at sige til, at man får en ensformig følelse ved at bo i det.

Nomadisk tilgang til indretning

Først og fremmest er det essentielt, at du ikke knytter dig for tæt til hvert enkelt møbel i dit hjem. Sørg i stedet for at have en nomadisk tilgang til det at bo. Nomaderne er et folk, der bor i bevægelsen, og for at være en ægte nomade, skal du selvfølgelig flytte temmelig ofte.

Der kan dog også være noget nomadisk i blot ikke at knytte for tætte bånd til de enkelte ting. Nomaderne tager de samme ting med rundt til forskellige steder. Du kan gøre det omvendte: bliv det samme sted, men byt tingene ud.

Dette gøres miljørigtigt og bæredygtigt ved at du for det første ikke smider dine gamle ting ud, men at du giver dem til genbrug eller lignende. Og for det andet skal du også indrette dit hjem med ting, der ikke nødvendigvis er købt fra ny. Indret for eksempel dit kontor med brugte kontormøbler.

Hvis du sætter et mål om, at du ikke må have det samme møbel i mere end fem år ad gangen, sørger du helt automatisk for, at der kommer en frisk energi i dit hjem. Energien opstår nemlig ved det dynamiske, at der er udskiftning, og at møblerne og tingene ikke så at sige gror fast i hjemmet.

Søg inspiration fra andre steder

En anden vigtig metode til at holde hjemmet frisk er ved at søge inspiration fra andre steder, end du normalt ville. Når du er på besøg hos nogen, hvor du synes der er en frisk og tiltalende energi, så bid mærke i nogle af de møbler og ting, som er med til at skabe denne energi.

Der findes også masser af hjemmesider og apps, hvor du kan gå på jagt efter hyggeligt indretningsidéer. Det er en god idé at plukke lidt hist og her, i stedet for at kopiere en færdig indretning. På den måde giver du hjemmet et personligt touch, som er vigtigt for at give det en frisk stemning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *